Fortsæt til indhold
Indland

Julie mødte Anna tre gange. Men det var først tredje gang, at kærligheden blomstrede

Da Julie Andersen mødte Anna Jepsen Isholdt første gang, var det på en lesbisk natklub i København. Det var et kort møde. Men skelsættende.

Julie ligger i sin seng og vender og drejer sig. Nicolai ligger ved siden af.

Hun elsker Nicolai – den søde mand, der altid har hendes ryg, den mand, som hun har to børn med. Manden, hun mødte, da hun var bare 18 år gammel, og som hun har planlagt at blive gammel med.

Men nu er klokken 3 om natten, og uroen er vendt tilbage.

Hun ville ønske, at hun var Hermione fra Harry Potter. Hermione har en tidsvender, og Julie kunne godt tænke sig at være i stand til at leve to liv på en gang.

For når Julie drømmer, er det kun om kvinder.