Fortsæt til indhold
Indland

Fjendtlig arkitektur fremmedgør hjemløse i byerne: »Man føler sig som et udskud«

Hjemløseorganisation fortæller, at der flere og flere steder i landets største byer dukker indretning op, som gør livet surt for hjemløse og andre socialt udsatte. Kasper Hølvig Mikkelsen ved, hvordan det føles at se sig ekskluderet fra byen.

Armlæn midt på bænkene på banegården. Høj musik i elevatorer. Busskure, hvor vinden kan stå ind under afskærmningen.

De fleste danskere lægger nok ikke mærke til den slags, men for landets hjemløse kan små ændringer på en bænk, høj musik og træk have stor betydning for dagligdagen og for følelsen af at høre til i samfundet.