Jacob Vang Jacobsen får aldrig et normalt liv. Det har både han og samfundet indset
Da Folketinget åbnede efter sommerpausen sidste år, talte Mette Frederiksen om de mest udsatte i vores samfund. Hun varslede om et skifte i dansk socialpolitik, hvor vi skal indse, at nogle aldrig kommer til at passe ind i samfundskassen. Jacob Vang Jacobsen er et af de mennesker.
Sølvpapiret rasler, lighteren slår en gnist. Den mørke sten af heroin smelter og bliver til en slags tjære, som løber ned ad af et stykke sammenfoldet stanniol. Jacob Vang Jacobsen tager et stort sug, og det lille værelse på herberget bliver fyldt med tyk røg.
»Fuck, hvor vil jeg gerne stoppe med det her,« siger han, idet han puster ud.
Jacob Vang Jacobsen har lagt mange drømme bag sig.
Drømmene handler om en datter. Et barnebarn. Barndomsidolet Jacques-Yves Cousteau. Og det at blive normal.