Overblik: Her er katastrofen på Scandinavian Star

I knap tre år har en politisk nedsat taskforce undersøgt en række forhold i forbindelse med branden på passagerskibet ”Scandinavian Star” i 1990.

Fredag er redegørelsen landet, og taskforcen har ikke fundet det sandsynligt, at et økonomisk motiv skulle være årsagen til ildspåsættelsen, lyder det.

Læs her om branden på ”Scandinavian Star”:

* ”Scandinavian Star” brød i brand om natten 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn.

* 482 besætningsmedlemmer og passagerer var om bord på færgen. 158 af dem mistede livet ved branden. Yderligere én døde senere af sine kvæstelser.

* Efterforskningen har vist, at ilden opstod flere forskellige steder på færgen, og at der dermed sandsynligvis var tale om en påsat brand.

* Norsk politi gav en dansk lastbilchauffør, der selv omkom i branden, skylden. Men anklagen blev efterfølgende trukket tilbage.

* Sikkerheden om bord på ”Scandinavian Star” blev kritiseret, da det kom frem, at personalet hverken havde holdt brandøvelser eller var blevet instrueret i sikkerhedsudstyret.

* Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed.

* Pårørende til ofrene har kritiseret efterforskningen og mener, at branden var et forsøg på forsikringssvindel.

* I februar 2016 påstod den tidligere danske hovedundersøger af katastrofen, Flemming Thue Jensen fra Søfartsstyrelsen, - efter 26 års tavshed - at to fra besætningen stod bag branden.

* Og Knud Skaareberg Eriksen, tidligere chef i Søfartsstyrelsens opklaringsenhed, fortalte i februar 2016, at han tilbage i 1990 oplyste fire navne på besætningsmedlemmer, der kunne være ansvarlige for branden.

* I august 2016 offentliggjorde norsk politi en rapport om skibsbranden.

* Politiet konkluderede i den forbindelse, at det endnu var uvist, hvem gerningsmanden eller gerningsmændene bag branden var.

* I 2015 igangsatte det norske Storting en officiel kommission, der skulle undersøge omstændighederne omkring branden. Den fandt ingen beviser for, at branden skyldtes sabotage.

* I 2021 besluttede et overvældende flertal i Folketinget, at ulykken skulle undersøges af en uvildig arbejdsgruppe. Denne gang med fokus på ejer- og ikke mindst forsikringsforholdene.

* Inden rapporten fra den uvildige taskforce var færdig, konkluderede en anden undersøgelse, der var igangsat af Erhvervsministeriet, at Søfartsstyrelsen skulle have foretaget en såkaldt havnestatskontrol af færgen i 1990.

* Hvor undersøgelsen fandt, at kontrollen af certifikater skulle have fundet sted, fandt undersøgelsen, at styrelsen efter gældende praksis ikke burde have været synet. Dermed blev det konkluderet, at Søfartsstyrelsen ikke brød loven ved ikke at syne skibet.

* I august 2023 blev den tidligere nedsatte taskforces mandat udvidet til også at undersøge, hvordan hændelsesforløbet omkring branden havde udviklet sig, hvis Søfartsstyrelsen havde lavet den kontrol, som blev påpeget undladt i Erhvervsministeriets undersøgelse.

* Fredag den 13. september 2024 er taskforcens undersøgelse færdig. Her konkluderes det blandt andet, at hvis Søfartsstyrelsen havde foretaget en såkaldt havnestatskontrol kunne det have mindsket ulykken.

* Derudover fandt taskforcen ikke et økonomisk motiv for at sætte ild til færgen. Blandt andet da salgsprisen og dermed forsikringssummen stemte overens med andre færger i markedet på samme tidspunkt.

Kilder: Ritzau, norsk politi, redegørelse fra taskforce.