Minister står i centrum for debat om køn: »Vi skal ikke derhen, hvor et mindretal dikterer flertallet«
Med en kronik med titlen "Ibi-Pippi har fået mine øjne op for, hvor problematisk juridisk kønsskifte er" har ligestillingsminister Marie Bjerre (V) sat ild i en debat om transpersoners rettigheder og hensyn.
Det vil krænke hendes frihed, hvis hun »bliver afkrævet at skulle præsentere sig med pronominer«.
Sådan siger ligestillingsminister Marie Bjerre (V) i kølvandet på en heftig debat, der udspringer af en kronik i Jyllands-Posten om det, hun kalder »den overdrevne woke-kulturs indmarch«.
»Vi skal ikke derhen, hvor et mindretal dikterer flertallet,« siger hun fra sin plads i centrum af debatten. Imens hvirvler kritik og forundring omkring hende.