Fortsæt til indhold
Indland

Danske kvinder finder deres indre superkraft gennem deres menstruationscyklus

Mange kvinder går hver måned gennem en menstruationscyklus, som flere mener er hemmeligheden til at lære sig selv at kende og leve et bedre liv.

Alle pladser i salen på Godsbanen i Aarhus er fyldt.

»Wow, velkommen til. I er virkelig mange,« siger 37-årige Laura Grubb gennem mikrofonen på kinden.

På denne mandag aften er 74 mennesker dukket op til foredraget »Menstruationscyklussen – kvindens hemmelige superkraft,« som er arrangeret af FOF Aarhus. De fleste kvinder er kommet to og to. Nogle få har en ung datter med, og et par mænd har også fundet vej.

De repræsenterer alle en stigende interesse for viden om den kvindelige cyklus. Internetboghandlen Saxo oplyser ligeledes, at der har været en stigende tendens i antallet af bøger om emnet inden for de seneste par år. Og der er flere nye bøger på vej.

Artiklens emner
Sundhed