Fortsæt til indhold
Indland

Biden revser historisk lang Trump-tale

Magtfulde dele af hans eget parti vil have ham til at stoppe. Men en coronaramt Joe Biden holder fast. Og det bedste forsvar er tilsyneladende et angreb.

Washington, Mao, Machiavelli og Sun Tzu er enige om en ting:

»Det bedste forsvar er et godt angreb«

Det mundheld lader ikke til at være gået Joe Bidens næse forbi.

For på trods af at foreløbigt over 30 demokrater i Kongressen inklusive fire senatorer og endda George Clooney har opfordret præsidenten til at trække sig som præsidentkandidat, så fortsætter Joe Biden ufortrødent.

Med et angreb.

På det sociale medie X revser den 81-årige amerikanske præsident sin rival, Donald Trumps, tale til Det Republikanske Nationalkonvent.

Og han holder ikke igen.