Elendig sommer for feriefolket i Danmark – Sydeuropa stønner i varmen. Der er mere i vente
DMI advarer om vildt, regnfyldt vejr i weekenden. Italienerne er blevet advaret mod at gå ud i solen. I Norge mener en klimaprofessor, at man skal tænke sig om, før man rejser sydpå. En dansk klimaprofessor opfordrer danske turister til at passe på i varmen. Europa har udsigt til endnu mere ekstremt vejr.
Bliv hjemme eller husk som minimum regntøj, gummistøvler og gerne også waders, hvis turen den kommende weekend går til sommerhus, til stranden, til en havefest eller til en udendørs koncert.
Men er du turist i Sydeuropa, er det helt andre forholdsregler, som du skal tage. Og den paradoksale vejrsituation vil der efter al sandsynlighed kun komme flere af i fremtiden.