Fortsæt til indhold
Indland

Overblik: Her er de seks ting, som ifølge anklageren beviser, at Korsørmanden dræbte Emilie Meng

Anklageren er ikke i tvivl om, at den 33-årige tiltalte bortførte og dræbte Emilie Meng. Jyllands-Posten opsummerer her de mest centrale beviser, som er kommet frem under retssagen.

Ifølge anklager Susanne Bluhm er der mere end nok beviser til at dømme den 33-årige mand fra Korsør for drabet på 17-årige Emilie Meng.

Men spørger man den 33-åriges forsvarer, Karina Skou, er beviserne en tynd kop te, der slet ikke fastslår mandens skyld ud over enhver rimelig tvivl.

Fredag falder afgørelsen i Retten i Næstved.

Foruden drab er den tidligere marketingchef tiltalt for at have udsat Emilie Meng for langvarig frihedsberøvelse, grov voldtægt samt usømmelig behandling af liget, som blev fundet i en sø ved Regnemarks Bakke ved Borup juleaftensdag 2016 godt fem måneder efter bortførelsen.

Under den 12 dage lange retssag har anklagemyndigheden præsenteret en lang række beviser, indicier og flere end 30 vidneudsagn, som tilsammen skal overbevise retten om, at den 33-årige gjorde det. Og at han lyver, når han benægter det.

Her er et overblik over de mest centrale dele fra bevisførelsen: