Fortsæt til indhold
Indland

Underholdning og reklame: »De alleryngste seere skal lære at kende forskel«

Børn og unge skal beskyttes mod influencere og deres reklamer på bl.a. Youtube, mener Forbrugerrådet Tænk. Spørger man landets største youtuber, er en ændring af lovgivningen »vist på tide«.

En gul lastbil ruller ned ad vejen.

»Kims,« står der på siden.

»Holy makrel,« udbryder Danmarks største youtuber.

Chaufføren åbner lågen, og hobevis af chips åbenbarer sig.

Vi er fem minutter og otte sekunder inde i en Morten Münster-video.

Det videre forløb er enkelt:

Mens to venner er på spaophold, fylder han deres hus op med chips fra Kims.

Narrestregen er blevet set over 350.000 gange på Youtube.

Det deklareres to gange i løbet af den 20 minutter lange video, at der er tale om reklame.

Måske tænker du:

Hvad er problemet?

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er der flere.