Mens teenagere bliver dræbt med kniv, ryster forsker på hovedet af regeringens løsning
Længere fængselsstraffe og større bøder. Det er en del justitsministerens løsning på, hvordan man undgår at flere unge bliver dræbt med kniv. Ekspert tvivler dog på effekten.
Mindst seks teenagere er blevet knivdræbt siden 2020.
Den seneste var en 15-årig dreng, der onsdag eftermiddag døde efter at være blevet stukket i brystet ved et busstoppested i Husum.
En 14-årig dreng er mistænkt for at være gerningsmanden.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og regeringen ønsker at skærpe straffen for at gå med kniv offentlige steder. Blandt andet vil man hæve bøde- og fængselsstraffen for at bære kniv på et offentligt tilgængeligt sted.
Men ifølge eksperter i kriminalitet og forebyggelse vil hårde straffe ikke have nævneværdig effekt.
Peter Hummelgaard, hvorfor tror du, at hårde straffe vil sænke antallet af knivdrab?