Fortsæt til indhold
Indland

Den værste madpakke, du har set? Denne ekspert har et bud

Ny rapport peger på en række problemer med madkulturen i folkeskolen.

Der er ingen tvivl.

Den værste madpakke, professor Bent Egberg Mikkelsen nogensinde har set, var hans egen.

Nu har han kortlagt, hvordan eleverne spiser i den danske folkeskole – hvor mange skoler der tilbyder en eller anden form for madordning, og hvor mange elever der bruger den.

Arbejdet er den første kortlægning af området i Danmark og kan måske være med til at danne noget af baggrunden for en national ordning med skatteyderbetalt skolemad.