Sara vil gå hjemme med sin søn i fire år
Der var engang en mor, der havde så travlt med karrieren, at hun ansatte Sara Oxe Martinussen til at hente datteren i vuggestuen. Barnet var mit. Nu mødes vi – 14 år efter – for at tale om vores valg som mødre. Og konsekvenserne for dig, mig og samfundet.
I januar skrev den 37-årige Sara Oxe Martinussen ud til alle, hun kendte på Facebook, at en stor ting var sket i deres familieliv.
Hun havde opsagt sit fuldtidsjob som skolelærer.