Kunder i elselskab følte sig snydt. Nu er afgørelsen faldet
Erik Fuglsang og andre tidligere kunder hos elskabet Modstrøm stod frem i JP og fortalte, at de var blevet snydt for deres tilgodehavender. Siden kom andre selskaber i søgelyset. Nu er afgørelsen faldet, og fire selskaber skal betale penge tilbage.
Med en smart fidus beholdt elselskabet Modstrøm i al hemmelighed et trecifret millionbeløb, som reelt tilhører de slutafregnede kunder.
Det kunne Jyllands-Posten afsløre, da flere tidligere kunder for et år siden stod frem og kaldte det »nærmest tyveri«, at de ikke havde fået de penge, som de havde til gode, da der blev lavet slutafregning.
Forsyningstilsynet tog sagen op og udvidede sin stikprøveundersøgelse til at gælde i alt 10 elselskaber, og fredag kom tilsynet med sin afgørelse: