Terrorforsker: Ny trussel fortæller, at Danmark og Sverige er »kommet op på listen«
Al-Qaeda udpeger svenske ambassader som terrormål, men Danmark nævnes også.
En mand med elefanthue står med en riffel i hænderne, mens to grædende politibetjente i omfavnelse anes i baggrunden.
Sådan illustreres en ny trussel fra terrororganisationen al-Qaeda. Der er tale om den seneste udgave af propagandamagasinet, Sada al-Malahim, der deles ud på den arabiske halvø.