Fortsæt til indhold
Indland

De kræver respekt om Koranen, men i deres hjemlande er bibler forbudt, og kristne forfølges

De ser splinten i deres brors øje, men de ser ikke bjælken i deres eget, lyder det fra generalsekretæren i Bibelselskabet.

De kræver, at Koranen bliver respekteret, og de står klar med skarpe sanktioner, når deres hellige bog bliver sat i flammer.

Alt imens forbyder de bibler, og de straffer personer, der vedkender sig kristendommen.

De 57 medlemslande i Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) har den seneste tid fordømt koranafbrændinger i Danmark og Sverige og presset landenes regeringer til at gribe ind, men der er tale om »hykleri af dimensioner«, og landene bør »rydde op i deres egen baghave«, inden de kritiserer forholdene i Danmark.

Sådan lyder det i hvert fald, efter Jyllands-Posten har gennemgået, hvordan islamiske lande i OIC behandler kristne og deres religiøse skrifter.