Nyt kriterie for organdonation skal lette lange ventelister

Alvorligt syge risikerer at vente i flere år på, at det bliver deres tur til at modtage et organ, der kan redde deres liv.

Men fra efteråret kan ventetiden falde, når læger på Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Aarhus, Odense og Aalborg som noget nyt også begynder at udtage organer fra cirkulatorisk døde, ofte kaldet hjertedøde.

Det ventes ifølge Sundhedsstyrelsen at øge antallet af organdonorer med cirka 35 om året. Det skal ses i forhold til, at der i 2022 var 84 afdøde organdonorer.

Et betydeligt fremskridt for de mange på ventelisten, siger Rune Damgaard Nielsen, der er speciallæge på Rigshospitalets afdeling for bedøvelse og intensiv behandling af hjerne- og nervesygdomme.

- Langt flere på ventelisten vil få mulighed for at få et organ, især når vi ser lidt længere frem, siger han.

Siden hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990, er der udelukkende doneret indre organer ud fra det kriterie.

Men det har langtfra kunnet dække behovet, og derfor åbnede et politisk flertal i Folketinget i 2019 for donation efter cirkulatorisk død.

Det er den måde, som de fleste mennesker dør på. Man trækker ikke længere vejret, og hjertet holder op med at slå.

Det er dog ikke alle cirkulatorisk døde, der kan donere. Det kræver deres eget eller pårørendes samtykke, at de er indlagt på en intensivafdeling i respirator, og at de dør af en uhelbredelig skade i hjernen.

Flere mulige organer kan især blive redningen for dem, der venter på en ny nyre, forklarer enhedschef i Sundhedsstyrelsen Maria Herlev Ahrenfeldt.

- Det største potentiale ved cirkulatorisk død er for nyrepatienter. Det skyldes, at nyrer er mindre følsomme over for iltmangel sammenlignet med andre organer.

- I andre lande transplanteres også hjerter, lever og lunger. Men det er nyrer, der har det største potentiale, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.

Blandt i alt 460 patienter på venteliste til et nyt organ ved udgangen af 2022 ventede 388 på en ny nyre.

14 af dem døde i ventetiden.

Både Lægeforeningen, Dansk Center for Organdonation og et flertal i Etisk Råd støtter indførelsen af det nye kriterie for donation.

Formand for Etisk Råd Leif Vestergaard Pedersen mener dog personligt, at alle, der er tilmeldt Donorregistret, burde få mulighed for at give samtykke til ændringen.

- Det mest rigtige ville efter min opfattelse have været at spørge organdonorerne, om de er indforståede med, at deres organer også må benyttes, hvis de er hjertedøde.

I Sundhedsstyrelsen siger enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt, at det ville være praktisk umuligt at indhente samtykke fra alle.

Det skyldes, at der ud over de cirka 1,3 millioner, der er tilmeldt Donorregistret, er to andre grupper, som også ønsker at være donorer.

- Vi kender kun dem i registret. Men vi ved ikke, hvor mange der går rundt med et donorkort, eller hvem der har talt med deres pårørende, siger hun.

Hun påpeger desuden, at tilsagnet om at være donor siden 2018 har omfattet alle procedurer. Uanset om det drejer sig om donation efter det ene eller andet kriterie.