Fortsæt til indhold
Indland

Mange skriver, at hun har reddet deres liv. Alligevel er hun først for nylig blevet stolt af at være grønlænder

Efter 33-årige Paninnguaq Heilmann er flyttet til Danmark, oplever hun noget, der næsten er forbudt at sige.

Når Paninnguaq Heilmann præsenterer sig, bruger hun ofte de første minutter på at afkræfte en række stereotyper:

Ja, hun er fra Grønland. Nej, hun drikker ikke. Tværtimod arbejder hun i en spændende branche, er mor til to og har det godt. Hun er 33 år og flyttede fra Nuuk til Viborg i efteråret, da resten af hendes familie flyttede til Danmark.

Paninnguaq Heilmanns inuit-tatovering på hagen er et konkret bevis på, at hun er stolt af sit ophav. Hun har flere gange sat fokus på sociale problemer i Grønland og understreget, at de skyldes dansk undertrykkelse.

Derfor havde hun heller aldrig troet, at hun nu skal sige noget, hun med garanti ikke bliver populær for i sin tidligere hjemby.