Fortsæt til indhold
Indland

Se video fra luften: Brandfolk kæmper mod flammerne hos uheldsramt virksomhed

Slukningsarbejdet, der startede torsdag, kan risikere at tage flere døgn endnu.

Natten til lørdag vil 13 familier være evakueret fra deres hjem pga. den store brand hos virksomheden Aarhus Protein i Langkastrup sydøst for Randers.

Ifølge Østjyllands Politi er der i de 13 huse nemlig risiko for voldsom påvirkning af røgen fra branden. Øvrige borgere i området, der kan lugte røg, skal fortsat holde døre og vinduer lukket samt slukke ventilationsanlæg.

Branden er opstået i en lagerhal, hvor der er oplagret omkring 5.000 ton træpiller, og det er de piller, der er gået ild i.

Den operative chef for Beredskab og Sikkerhed, Niels Henrik Nielsen, udtalte fredag til JP Randers, at branden er under kontrol, men svær at slukke, og at det sagtens kan tage to-tre døgn endnu, inden brandfolkene har fået bugt med ilden.

Senere samme dag som denne brand opstod i Aarhus Proteins lagerhal, var virksomheden ude for endnu en ulykke, da en af dens siloer fyldt med hestebønner styrtede til jorden på havnen i Aarhus.

Du kan læse interview med virksomhedens direktør her.

Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant
Dronefoto: Kenneth Stoll-Demant