Fortsæt til indhold
Indland

Medie antyder russisk indblanding i Nord Stream-sabotage: Det er »det bedste bud på en forklaring,« vurderer ekspert

Flere russiske krigsskibe sejlede rundt i Østersøen i dagene op til sabotageaktionen på gasrørledningerne, skriver tysk medie.

Nye oplysninger kaster nu fornyet mistanke mod Rusland i mysteriet om, hvem der stod bag sabotagen på Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm i september.

Ifølge det tyske medie T-online viser oplysningerne, at russiske flådefartøjerog specialstyrker, der er uddannet til bl.a. undervandssabotage, befandt sig i området nær gerningsstedet i tidsrummet omkring eksplosionerne på rørledningerne.

Teorien er det bedste bud på en forklaring, vi endnu har set, vurderer en militæranalytiker.