Udlændinge strømmer til Danmark for at arbejde – kun et mindretal lærer at tale dansk
Selv om der er gratis undervisning i dansk til udlændinge, der vil arbejde i Danmark, fravælger hovedparten af dem at sætte sig på skolebænken. Gode danskkundskaber anses ellers for essentielt for at kunne integrere og fastholde den udenlandske arbejdskraft, der mange steder er uundværlig. Det gælder f.eks. i Hvide Sande.
»Jeg prøvede det. Men det var for svært at lære sproget.«
Selv om den 37-årige Donatas Taskunas, der stammer fra Litauen, har arbejdet i Danmark i snart otte år, har han endnu ikke lært at tale dansk. Han har efterhånden også opgivet at lære det på skolebænken.