Fortsæt til indhold
Indland

Patienter kan have fået multiresistente bakterier med medicin

Omkring 35.000 personer har i flere måneder fået lægemiddel, der nu trækkes tilbage. Professor er »forbløffet« over sagen.

Når man får udskrevet antibiotika-piller hos sin læge, henter dem på apoteket og sluger pillen med et glas vand, er det med en forventning om, at de vil gøre en rask.

Men det modsatte kan være tilfældet for ni patienter, der henover oktober og frem til januar er blevet behandlet med antibiotika-medicin. Medicinen har nemlig med stor sandsynlighed været forurenet med multiresistente bakterier.