Fortsæt til indhold
Indland

Stifteren af Faderhusets foretagsomhed begyndte med et syn i en frisørsalon

En menighed, en kristen frisørsalon, en skole og en halv by. Lederen af det tidligere Faderhuset er kendt som ganske entreprenant. Og som en, der nægter at give op trods massiv modvind.

Der er dem, der ikke lader sig gå på af modgang. Og så er der dem, der synes blot at få ekstra kræfter efter stormvejr. Sådan er Ruth Kristiansen (tidligere Evensen).

Den 71-årige kvinde, som de fleste formentlig forbinder med Faderhuset og frikirkens køb af Ungdomshuset på Jagtvej, er endnu en gang i vælten.