Gravide bliver igen tilbudt vaccination mod kighoste

Frem til april kan gravide få skattebetalt kighostevaccine. Det skal beskytte nyfødte børn i den første tid.

Det bliver igen muligt for gravide at få tilbudt skattebetalt vaccination mod kighoste. 

Det meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Tilbuddet blev indført i november 2019, og det er siden blev forlænget flere gange. Det skete seneste i foråret sidste år.

Vaccinationstilbuddet udløb dog ved indgangen til 2023, men på baggrund af en faglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen genoptages tilbuddet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i tredje trimester bliver vaccineret mod kighoste. 

Formålet med vaccinationen under graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.

Kighoste er en luftvejsinfektion. Hos spædbørn, som ikke er vaccinerede, kan sygdommen medføre et alvorligt forløb. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Tilbuddet om vaccination gælder indtil 31. marts 2023. Men det kan blive forlænget.

Sundhedsstyrelsen vil nemlig, inden tilbuddet udløber, se på, hvorvidt det eventuelt skal ophøre, forlænges eller gøres permanent.

Da vaccinationstilbuddet blev forlænget i april sidste år, skrev Statens Serum Institut, at vaccinen anvendes rutinemæssigt i flere lande. Det gælder blandt andet i USA, England, Australien og Østrig.

Selv om kighoste er blevet kaldt en børnesygdom, ses 40 procent af alle påviste tilfælde i Danmark hos personer over 20 år. Det skriver SSI.

I 2019 og 2020 blev Danmark ramt af en langvarig og landsdækkende kighosteepidemi. I 2019 blev der registreret 3691 smittede, mens der i 2020 blev registreret 2390 tilfælde.

Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge ved SSI, sagde i marts 2022, at der var tale om et historisk højt antal registrerede kighostetilfælde i de år.

- Der har ikke været så mange påviste tilfælde i 35-40 år, og siden vaccinationsprogrammet blev indført, sagde han til Ritzau.

Men under coronaepidemien forsvandt kighoste næsten. I 2021 blev blot 80 personer konstateret smittede med kighoste. Det har SSI tidligere fortalt.

Danmark rammes typisk af en kighosteepidemi med tre til fem års mellemrum.

Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver ifølge SSI livsvarig beskyttelse mod kighoste. Beskyttelsen aftager gradvist over cirka 5-10 år.

Kighostevaccinationen til gravides gives som et enkelt stik hos egen læge.

Børn tilbydes også vaccination mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.