Niklas Nikolajsen von Karlshof er eventyrer, milliardær og nu ejer af øen Hjelm

Niels Niklas Nikolajsen von Karlshof er lige dele god underholdning og succesrig forretningsmand, og så er han ikke lige frem en person, der falder i ét med tapetet. Men uanset hvor stor og curios en skikkelse, han selv og medierne tegner, så er han rundet af Djursland. Her forener hans barndomseventyr sig med dét, han udlever lige nu.

I folkemunde kaldes han Bitcoin-piraten, og det navn lever han op til, som han står der, poserende som om han ejer de syv verdenshave i sin kappeagtige guldknapbelagte sorte kaptajnlignende jakke, og nærmest udkonkurrerer Fregatten Jylland på hvem af dem, der ser mest legendarisk ud. Den usædvanlige påklædning har dog en grund, som faktisk slet ikke hænger sammen med piratens kærlighed til eventyr, men det vender vi tilbage til.

Barndom på Djursland

Han er vokset op på Kejsegaarden ved Aalsrode 10 kilometer fra Grenaa, og hans familie består af en færøsk gren fra moren og den djurske gren, der kommer fra hans far. Når han fortæller, kan man tydeligt mærke hans historiske interesse og hans hang til iscenesættelse i måden, han maler sine fortællinger med dramatiske penselstrøg, der ville kunne gøre selv Tolkien misundelig.

»Min fars slægt udsprang af bønder fra Tåsinge, som i 1830’erne gik i land på Glatved Strand, da der manglede bønder på Djursland. Så godsejeren i det sydfynske øhav sendte folk til godsejer Blixen, der dengang havde Katholm, som godset stadig hedder. Da de gik i land, græd konerne og kastede sig i havet igen, for jorden på Tåsinge er muld og ler, og Glatved er sand og tjørnehæk. Men de tog sig sammen og skabte Bønløkke Nikolajsen-familien, som i dag stadig har en række gårde i området.«

Familien boede på en af godsets udstykkergårde, og lille Niklas gik på først Mølleskolen og så Toubroskolen, inden han rejste rundt med sin familie i verden, blandt andet i Tanzania via Folkekirkens Nødhjælp. Han vendte hjem og tog en ungdomsuddannelse på Herlufsholm, hvor han, indskyder han, ikke oplevede noget grimt i de fire år han gik der.

På universitetet tog han en halv kemiingeniør og en hel datamatikeruddannelse, og det kan måske virke som stillesiddende studier, når man iagttager hans meget aktive kropssprog.

»Namen, men det gik fint. Jeg plejer alligevel kun at komme til eksamenerne.«

Eventyr i blodet

Han var ikke som andre børn, siger han selv.

»Neuro-atypisk er vist ordet. Hvis du kigger ind i folks hoveder, så ser du planer og struktur. Hvis du kigger ind i mit, ser du et festfyrværkeri af sjov og ballade.«

Han mener selv, at han, hvis han havde gået i folkeskole i dag, ville have fået alverdens bogstavsdiagnoser, men han er glad for, at det ikke er tilfældet.

»Jeg har det jo fantastisk. Jeg synes jo altid, jeg lever i et eventyr, og det skal ingen medicinere mig ud af. På et eller andet tidspunkt giver verden op på at forsøge at lave mig om. På et eller andet tidspunkt tilpasser verden sig mine eventyr, og det er jo det, mit liv er. Et eventyr.«

Flere måneder hver sommer brugte Niklas Nikolajsen i Ebeltoft sammen med sin fætter, som boede her. Han er sikker på, at hvis man går rundt og spørger folk på omkring hans alder i Ebeltoft, i Grenaa eller andre steder langs Djurslands kyst, så vil mange af dem sige:

»Vi kan godt huske Niklas. Det var ham, der var dungeonmaster og spillede rollespil på det gamle Molsplast. Og det var jo det, jeg gjorde. I årevis, faktisk. Det blev min introduktion til eventyrerne og hele det her fantasy-univers, som jo i virkeligheden er skabt af Tolkien.«

Hans specielle tøjstil, som i dag karakteriserer den 47-årige forretningsmand lige så meget som bitcoins og overskæg, stammer dog ikke fra hverken hans særegenheder eller hang til eventyr. Det er meget mere lavpraktisk.

»Da jeg var 20 år, opgav jeg at følge med på moden. Jeg vidste aldrig om jeg skulle have Balltrøje på eller Levi’s bukser. Det var umuligt og helt vildt dyrt at følge med i. Så tænkte jeg: ’hvornår har jeg ikke forkert tøj på. Det er, når jeg er til konfirmation,’ og så skiftede jeg alt ud med hvid skjorte, sorte bukser og sort vest. Tørklædet har jeg så tilføjet, efter jeg er blevet en farlig banan,« siger han med en høj skraldlatter .

Præcis som von And

Han ved ikke, hvor mange penge han har, for det er næsten umuligt at tælle, forklarer han. Selv om kryptovalutaen hele tiden stiger og falder i pris, så er bitcoin i dag cirka 30.000 dollars værd. Da von Karlshof købte de første, var de en halv dollar værd.

»Jeg har selvfølgelig været meget heldig med de investeringer, jeg har lavet, men min egentlige formue kommer fra at skabe en finansiel virksomhed, der beskæftiger sig med Bitcoin.«

For et par måneder siden havde huset Bruun & Rasmussen en auktion over gamle guldmønter og medaljer fra blandt andet Slaget på Reden. En enkelt mand købte næsten allesammen for syv millioner kroner. Køberen var Nikolajsen.

»Jeg elsker penge. Ikke til potensforlængere som sportsvogne og sådan noget. Jeg er mere en skattesamler. Jeg samler på guld- og sølvmønter, som jeg lægger ind i et armeret kælderrum i mit slot, og så går jeg rundt der som dragen Smaug.«

Slottet, som han købte for nylig og er ved at få renoveret for et trecifret millionbeløb, ligger i den schweisiske by Zug og hedder St. Karlshof og derfor har han været forbi Vatikanet for at købe titlen von Karlshof. Udover dette hedder han faktisk også Niels, for det har alle drengebørn i Nikolajsen familien altid heddet. Det gør de to lyshårede og særdeles aktive tvillingedrenge på tre år, som han har med sin danske hustru, Anna-Christine, også, nemlig Niels Axel og Niels Anthony. Og det at skabe familie sætter perspektiv på, hvad der er vigtigt her i livet.

Lord of Helm Deep

Selv om han nu bygger slotte, leger i pengetanke og kører rundt i en tank i Alperne, så hævder han, at han ikke har glemt sin hjemstavn.

»Man kan selvfølgelig godt have identitet flere steder end et, men der er jo ikke noget, der smager som den mad, man får hjemmefra. Blåmuslinger, krebsdyr, bruns sovs og frikadeller, rødkål. Min familie er her jo, og det betyder også noget.«

Her har han siddet på kysten og set over på Øen Hjelm og drømt om sagnomspundne legender, om oprør og kongemord, og for et år siden købte milliardæren den del af øen, der omfatter fyrbakken med fyrtårn og fem strand-matrikler, strategisk placeret rundt langs øens kystlinje.

»Det var ikke en svær beslutning. Det skulle jeg skynde mig at få fingrene i, for det er jo Hjelm fra Helm’s Deep, som Tolkien, sammen med andre stednavne, har løftet ud af Østjylland og skabt legender af.

Men tror du ikke, at nogen måske kan få lidt ondt bagi over, at du kommer her som en rigmand, køber en ø og gør lokalområdet til dit velgørende projekt?

»Jo, okay - det er der måske nogle, der tænker, men jeg var ærligt talt nervøs for, at hvis ikke jeg købte den, så ville nogle idioter gøre det og bygge et eller andet moderne glasmonster derovre. Nu er jeg ikke bare bitcoin-pirat, nu er jeg også Lord of Helms Deep, og hvem vil ikke gerne være det,« spørger han med et grin, mens han retter på overskægget.

Denne artikel er bragt i JP Randers i samarbejde med Din Avis.