Fortsæt til indhold
Indland

Håndværkere var i risiko for »alvorlig personskade«: To uger efter var den igen gal hos byggefirma

I oktober fandt Arbejdstilsynet flere farlige fejl på en byggeplads i Jelling. I november var forholdene ikke blevet meget bedre. Byggefirmaet afviser at have fået besked på at rette op i første omgang.

Håndværkerne risikerede at falde og brække knogler på grund af alt byggerodet, eller de kunne glide og slå sig i mudderet.

I begge tilfælde kunne det føre til »alvorlig personskade.«

Det var, hvad Arbejdstilsynet skrev i et strakspåbud til Vejle-virksomheden Selmer Byg efter at have besøgt en byggeplads i Jelling.

Faktisk har tilsynet skrevet det to gange. For både den 19. oktober og den 3. november var der problemer med sikkerheden hos Selmer Byg.

Vejle-virksomheden siger, den har rettet op så hurtigt som muligt. Til gengæld er Selmer Byg ikke enige med Arbejdstilsynet i, at byggefirmaet fik besked om at løse problemerne med det samme.