Han er familiefar fra Tirsbæk Bakker, træt af Nato og på vej til Kyiv i en gammel Kia
Morten Spindler er en af de syv frivillige, der søndag kører mod Ukraine for at donere biler til landets krig mod Rusland.
Han ligner umiddelbart en helt almindelig familiefar; kasketten er gul, skægstubbene grå og Facebook-profilen fyldt med videoer fra koncerter med lige så gråhårede musikere. Han har tilmed adresse i et nybygget parcelhus i det mondæne Tirsbæk Bakker og seks børn på cv’et.
Men søndag går 55-årige Morten Spindler ud i indkørslen, sætter sig bag rattet af en udtjent Kia Sorento firehjulstrækker og gør noget, de færreste danske familiefædre har kastet sig over:
Han kører til Kyiv, Ukraine.