• Opdateret 10/10/2022 kl. 15:20

Teknisk fejl forårsagede strømsvigt på Bornholm mandag

Strømsvigt skyldtes teknisk fejl, oplyser Trefor. Fejlen er udbedret, og alle borgere på øen har igen strøm.

Artiklens øverste billede
Rønne og resten af Bornholm er uden strøm. Arkivfoto: Finn Frandsen

Det var en teknisk fejl, der var skyld i, at mange bornholmere stod uden strøm i kontakterne mandag morgen.

Det bekræfter forsyningsselskabet Trefor El-net Øst i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet skyldtes afbrydelsen, at det søkabel, der forsyner øen med strøm, gik ud af drift.

- Vi ved nu, at det drejer sig om en teknisk fejl, som er udbedret, skriver Trefor i meddelelsen.

Alle borgere på Bornholm skulle igen have strøm.

Det er Energinet, der ejer søkablet til Bornholm. Energinet skal i samarbejde med Trefor finde ud af, hvad der nærmere er sket.

En evaluering ventes i løbet af de nærmeste dage.

Søkablet gik ud af drift mandag morgen. Det bekræftede både forsyningsselskabet Trefor El-net Øst og det lokale Bornholms Energi og Forsyning (Beof), der startede sit beredskab op.

- Hele øen er uden strøm, sagde PR- og pressechef ved Trefor Anya Palm kort efter klokken 08.00.

- Vi får en forstyrrelse ind klokken 07.49. Vi sidder hele tiden og overvåger hele elnettet og kan se et knæk i forsyningen. Men vi kan ikke se hvorfor, sagde hun.

Mandag morgen lød det fra Trefor, at man ikke kendte årsagen til afbrydelsen.

- Vi er klar over, at der har været aktivitet omkring Bornholm de seneste uger, så det er vigtigt at sige, at vi ikke ved, hvad der er sket endnu. Men der er ikke grund til spekulationer. Det er sandsynligvis et almindeligt strømnedbrud, lød det fra Anya Palm ved 08.30-tiden.

Lokalt hjalp Beof med at få strømmen tilbage. Her tog man sine forholdsregler fra morgenstunden.

- Vi er i gang med at starte vores beredskab op, så vi er klar, hvis det bliver nødvendigt, sagde Klaus Vesløv, der står for kommunikationen ved Beof.

Den lokale indsats fik strøm tilbage i dele af det centrale Rønne ved 08.30-tiden.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.