Kommission vil undersøge sikkerheden efter undergravning af togskinner ved Kibæk
Kommissionen skal undersøge, om der er sikkerhedsmæssig læring at hente i sagen.
Havarikommissionen har valgt at grave videre i hændelsen ved Kibæk, hvor store mængder vand ødelagde sporet mellem Herning og Skjern den 26. august.
Her blev jord og skærver skyllet væk ved en vandunderføring. Billeder fra stedet viste efterfølgende blottede skinner, der så ud til at svæve frit i luften.