Byggeriet har stået stille i månedsvis: Nu bliver der igen sat gang i opførelsen af nye lejligheder
I fire måneder har byggeriet af 39 nye lejligheder stået stille, men nu sker der noget igen.
Det har haft store konsekvenser for en række millionprojekter, at den horsensianske entreprenørvirksomhed Torntoft & Mortensen er gået konkurs.
Men midt i det kaos, der er dukket op i støvet fra konkursen, er der nu kommet ro på ét af de byggeprojekter, der har vaklet i månedsvis.