- For abonnenter
»Hvorfor skal jeg skrive ned, at den ældre er kommet i bad helt efter planen?«
Hver dag bruger medarbejdere i ældreplejen næsten en time – det højeste tal siden 2009 – på at dokumentere deres arbejde. Det skaber frustration.
»Tænk, hvis jeg lige havde 10 minutter. Så ville jeg sætte mig hos den ældre kvinde, som har svær KOL, når hun får et angstanfald, fordi hun ikke kan trække vejret. Det ville gøre hende mere tryg og mindske hendes angst – måske også i sidste ende hendes behov for medicin.«
Sådan formulerer social- og sundhedsassistent Tina Jørgensen sin lille hverdagsdrøm, som i øjeblikket er svær at indfri, fordi hun og kollegerne skal dokumentere mere og mere.