Trine Justesen drejer sig til succes med unikke kopper
Værkstedet har hun i vaskerummet hjemme. Størstedelen af salget foregår online, men hun drømmer om en lille butik.
Egentlig skulle det bare være en hobby. Men pludselig fik kaffe- og thedrikkere øje på Trine Justesens unikke kopper.
Selvom hun først gik fuldtid med sin virksomhed for et halvt år siden, lever hun i dag af salget på hovedsageligt Instagram og kan i dag tilpasse sit arbejdsliv til familielivet, hvor hendes mand arbejder på en boreplatform og er væk i lange perioder, mens hun passer de to døtre, hjemmet og sin sprudlende virksomhed.
Men hvad er det egentlig, Trine Justesens produkter kan? Det spørgsmål har hun også stillet sig selv. Hun tror, hun har ramt en trend i tiden.