- For abonnenter
Teledata forsvinder fra politiet, og det kan få »katastrofale« konsekvenser
I flere straffesager vil det ikke længere være muligt for politiet at indhente historiske teledata. Tidligere efterforskningsledere kalder situationen kritisk for politiets efterforskningsarbejde og advarer om, at der vil komme sager, som ikke vil blive opklaret. En tidligere efterforskningsleder giver sit bud på, hvad den nye situation ville have betydet for en historisk drabssag.
Efter en irsk EU-dom står de danske logningsregler nu foran en forandring, som kan vise sig at få afgørende betydning for politiets fremadrettede brug af teledata i opklaringen af grov kriminalitet.
Det vurderer tre garvede og tidligere efterforskere hos politiet, som mener, situationen er tæt på at være »katastrofal« for politiets fremadrettede efterforskninger i særlige sager.
Den tidligere efterforskningsleder hos Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh genkalder sig især en sag fra 2005, som vakte opsigt uden for landets grænser, fordi det dengang lykkedes efterforskerne at optrævle et lukket miljø og efterfølgende anholde hele ni personer for at planlægge et drab på en ung, forelsket pige.
For var sagen overhovedet blevet opklaret, hvis ikke det havde været for den historiske teledata, der nu synes at synge på sidste vers?