- For abonnenter
Efterskoleelev med opråb: Flere forældre bør tale med deres børn om gambling og gaming
6 pct. af de 12-17-årige danskere har problemer med pengespil, men det overrasker ikke computerspilsentusiasterne på en af Danmarks førende e-sportsefterskoler.
Oliver Gramgaards ansigt er lyst op af en computer og et tastatur med blåt lys, der er en natklub værdig.
Den 16-årige efterskoleelev sidder blandt Rydhave Slots Efterskoles e-sportselever og spiller computerspillet ”Counter-Strike”. I lokalet høres lyden af vindernes glædeshvin og tabernes frustrerede jamren.
Men de automatiske maskingeværer i skydespillet er langtfra det farligste i det virtuelle univers. For det verdenskendte spil indeholder gambling-lignende elementer, som de såkaldte skins og lootboxes, der kan være første skridt mod problemer med pengespil.