Fakta: Hvad betyder Claus Hjorts immunitet?

Det er Folketinget, som beslutter, om Claus Hjort Frederiksen immunitet bliver ophævet, hvis han tiltales.

Artiklens øverste billede
Folketingsmedlem for venstre og tidligere minister. Claus Hjort Frederiksen på Christiansborg. Foto: Gregers Tycho

Den tidligere minister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at have overtrådt paragraf 109 i straffeloven for at røbe statshemmeligheder. Paragraffen kan give op mod 12 års fængsel.

Nu anbefaler Rigsadvokaten, at der bliver rejst tiltale mod den tidligere minister. I sidste ende er det op til den siddende justitsminister, som er landets øverste anklager, om det sker.

Claus Hjort Frederiksen er dog som folketingsmedlem beskyttet af parlamentarisk immunitet.

Det betyder, at han ikke kan stilles for retten eller fængsles - medmindre Folketinget giver samtykke til at ophæve hans immunitet.

Læs her for at blive klogere på folketingsmedlemmers immunitet:

  • Et folketingsmedlem kan ikke stilles for retten i en straffesag eller blive fængslet uden Folketingets samtykke. Der er dog en undtagelse, for hvis medlemmet bliver grebet på fersk gerning, skal Folketinget ikke give samtykke.
  • Bestemmelsen om immunitet er indført for at beskytte Folketingets medlemmer mod vilkårlige forfølgelser fra regeringens side.
  • Når man ikke længere er medlem af Folketinget, kan man godt retsforfølges for ting, der er sket, mens man sad i Folketinget.
  • Folketingsmedlemmer kan tildeles mindre bøder, uden at Folketinget skal give sit samtykke, men kun, hvis den pågældende frivilligt betaler bøden.
  • Grundloven giver også folketingsmedlemmerne en udvidet form for ytringsfrihed, når de taler i Folketinget. Der kan for eksempel ikke føres injuriesager mod medlemmerne for noget, de har sagt i Folketinget, medmindre Folketinget giver tilladelse til det.
  • Et nyligt eksempel på et folketingsmedlem, som har fået ophævet sin immunitet, er formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. Det blev vedtaget af et enigt Folketing.
  • Dermed kunne Messerschmidt sidste år stilles for en dommer i retten i Lyngby i Meld- og Feldsagen, hvor han er tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

Kilder: Folketinget og Jyllands-Posten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.