Efter fyring af udskældt direktør: »Jeg er ked af, at vi har udsat vores medarbejdere for så dårlig ledelse i så lang tid«
Flere byrådspolitikere mener, at sagen skulle have haft konsekvenser langt tidligere.
Selvom direktøren for Børn- og Skoleforvaltningen onsdag er blevet fyret, mener flere kritikere, at der burde være handlet langt tidligere i forløbet.
Det kunne have medvirket til at sikre et bedre arbejdsmiljø for de medarbejdere i forvaltningen, der i en ny undersøgelse tegner et billede af, at flere har arbejdet under en frygtkultur.