Fortsæt til indhold
Indland

Han får næsten 9.000 timers hjælp om året: Mandsopdækning for millioner sprænger budgettet

Alene i 2022 forventes det, at området kommer til at koste 298 mio. kr., og det skyldes ikke kun, at der kommer flere sårbare borgere.

I et botilbud bor en horsensianer på omkring 30 år, der har store psykiske problemer.

Faktisk er hans problemer så svære, at der i døgndrift er andre mennesker i hans hjem.

Med sig har han diagnosen infantil autisme, og det betyder, at han nemt bliver skræmt og føler sig truet. Han kan finde på at gøre skade på sig selv, og han kan stort set ikke deltage i aktiviteter med andre mennesker.

Han er en af 159 borgere over 18 år i Horsens Kommune, der kræver støtte i døgndrift for mindst 1 mio. kr. om året på et område, hvor udgifterne er vokset for kommunekassen.