Lynetteholmens miljøvurdering bygger blandt andet på 40 år gammel artikel

Studie, der blandt andet bruges til at vurdere miljøkonsekvens ved kunstig ø, kan ikke bruges, siger ekspert.

Artiklens øverste billede
Flere ministre har været i samråd i forbindelse med slam-dumping i Køge Bugt. På baggrund af DR's historie tirsdag, vil Venstre nu have miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd igen. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det skriver DR tirsdag.

Og den kan ifølge professor ved DTU Aqua Karen Timmerman ikke bruges i forbindelse med slamdumpningen i Køge Bugt.

- Det er baseret på en række antagelser, som der ikke umiddelbart er dokumentation for, og så nærmer det sig spekulation, siger hun til DR.

I forbindelse med opførslen af halvøen Lynetteholm i København er der blevet dumpet store mængder bundslam fra Københavns havn i Køge Bugt.

Det er konsulentfirmaet Rambøll, der har inddraget artiklen i miljøvurderingen. Vurderingen kalder konsekvenserne ved dumpningen ”ubetydelig”.

Konklusionen på miljøkonsekvenserne er ifølge vurderingen understøttet af ”omfattende studier”. Ifølge Rambøll kunne det amerikanske studie have været udeladt, uden vurderingen ville være faldet anderledes ud.

By & Havn oplyser, at selskabet har tillid til miljøvurderingens konklusioner.

Men den omtalte artikel fra USA kan ikke bruges i forbindelse med slam-dumping i Køge Bugt.

Det vurderer flere professorer, der beskæftiger sig med vand og vandmiljø.

Blandt andre Fred Lee, der er den ene af de to amerikanske forskere, der står bag artiklen fra miljøvurderingen.

Han kan ikke forstå, at hans arbejde bliver brugt i forbindelse med Lynetteholm.

Eller at det kan resultere i en troværdig konklusion.

Fred Lee undersøgte nemlig sammen med sin kone, Anne, og en række studerende floder i Texas i 1980’erne.

Og det, de undersøgte, var uddybning af sejlrender i floder. Ikke dumpning af slam.

Hvis deres metode skal bruges i dansk sammenhæng, skal man ifølge Fred Lee undersøge de lokale forhold grundigt.

Frie Grønnes miljøordfører, Susanne Zimmer, har tirsdag kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) i samråd om sagen.

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, vil også kalde miljøministeren i samråd.

- Endnu en afgørende information, man har tilbageholdt for Folketinget. Venstre kalder miljøministeren i samråd igen, skriver Jacob Jensen på Twitter.

Også regeringens støtteparti Enhedslisten vil have ministeren i samråd. Det siger miljøordfører Henning Hyllested.

Han kalder det ”en voldsom afsløring” og ”en bombe under miljøvurderingen”.

Han vil ikke sige, om det skal have konsekvenser for miljøministeren. Men at det ”lægger til, i forhold til at man forholder Folketinget oplysninger”.

Miljøvurderingen ligger offentligt tilgængelig. Og det gør baggrunden for vurderingen dermed også.

Både miljøminister Lea Wermelin og transportminister Trine Bramsen er tidligere blevet indkaldt til samråd i forbindelse med opførslen af Lynetteholm.

Flere svenske miljøministre har tidligere sendt breve til deres danske kolleger. Her har de udtrykt bekymring for slamdumpningen, der i fagsprog kaldes klapning.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.