- For abonnenter
1. maj: Deltagelsen er dalende og dagen minder i dag mere om en folkefest end en kampdag
Ønsket om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile udløste i slutningen af 1800-tallet adskillige meget voldsomme uroligheder, og med virkning fra 1890 blev den 1. maj gjort til Arbejdernes Internationale Kampdag.
Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Oskar Hansens sang fra 1923 og bestemt også hans ”Danmark for folket” (1934) har i mange år været et væsentligt og lovprist element i den danske version af en international begivenhed.
En begivenhed, der med rødder i både Australien og USA stadig afvikles over store dele af verden, skønt interessen for at deltage generelt ikke er så stor som tidligere.