- For abonnenter
En kvinde står på en hemmelig liste: »Jeg troede, at kviklån var slemt. Det her er 20 gange værre«
Flere tusinde danskere er i det skjulte registreret som pengelånere på Facebook. Forbrugerrådet Tænk kalder registreringen skræmmende, mens Datatilsynet fastslår, at den slags lister er ulovlige. En kvinde fortæller, hvad der skete, da hun ikke kunne betale et lån tilbage til tiden.
På et bosted et sted i Danmark bor en psykisk sårbar kvinde, som har lånt penge af mindst 10 forskellige långivere på Facebook. Hun bor med sin servicehund og lider af angst efter en relation til en mand, som efterlod hende med kviklån og en økonomi i ruiner.
Hun ved, hvordan det er dagligt at modtage beskeder fra långivere, der vil have deres penge. Og én gang er hun blevet truet til at foretage et køb til mange tusinde kroner på afbetaling og sende varen videre med det