Flere og flere unge bruger ikke deres studenterhue til noget
16 procent af de unge, som tog en studentereksamen i 2015, har ikke efterfølgende brugt den til noget. Det vil direktør og DI-formand gøre noget ved.
En stor del af de unge i Viborg Kommune tager en studentereksamen, men fem år efter, de har fået huen på hovedet, samler den stadig støv, for de er endnu ikke gået i gang med en uddannelse.
I Viborg Kommune er antallet af unge med en ubrugt studenterhue oven i købet steget. Der er 8,9 procent af studenterne fra årgang 2013, som ikke har brugt deres uddannelse, mens det steg til 16,3 procent i årgang 2015. Tallene er trukket i 2020. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
Men det kan der gøres noget ved - og det skal man, hvis man ikke skal risikere at tabe de unge studenter, mener formand for DI Silkeborg-Viborg Jacob Peder Jensen, der også er administrerende direktør for Jysk Display.