Fra 0 til 7.500 kr. pr. måned for at huse en ukrainsk flygtning
En kommune kan selv bestemme, om den vil yde tilskud til familier, som giver husly til ukrainske flygtninge. Det giver voldsomme variationer i hjælpen til værtsfamilier.
Har man tilbudt at huse en ukrainsk flygtning i sin private bolig, kan man i Sønderborg Kommune få et økonomisk tilskud til kost og logi på 250 kr. pr. dag – svarende til ca. 7.500 kr. pr. måned – mens man i København ikke får noget tilskud.
Selv om alle kommuner skal modtage ukrainske flygtninge, bliver særlovens regler om tilskud tolket meget forskelligt.