KL: Ghettokriterier står i vejen for at huse ukrainske flygtninge

Kommuner vil have suspenderet kriterier, som spænder ben for at lade ukrainere flytte i tomme almene boliger.

Artiklens øverste billede
Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), fortæller, at kommunerne ser ind i store udfordringer med at finde tomme boliger til ukrainske flygtninge. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rundt omkring i kommunerne forbereder man sig i øjeblikket på at skulle modtage mange tusinde flygtninge, der kommer til Danmark fra krigen i Ukraine.

Det er en stor opgave at skulle finde tomme boliger til de mange familier, der kommer.

Ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), bliver kommunernes udfordringer kun større af, at en lang række boliger ikke kan bruges til formålet, selv om de står tomme. De almene boliger er omfattet af en lov om parallelsamfund.

- Ukrainere tæller i lovgivningen om parallelsamfund med som folk fra tredjeverdenslande. Det betyder, at de falder ind under ghetto-kriterierne, og derfor må de ikke flytte ind i områderne, siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg.

12 områder i Danmark er på regeringens seneste liste over parallelsamfund - som tidligere blev kaldt ghetto-listen - på baggrund af kriterier om blandt andet beboernes oprindelse, uddannelsesniveau og beskæftigelse.

Men i 82 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise for eksempel personer fra tredjeverdenslande på grund af loven, fordi boligområdet dermed risikerer at komme på ghettolisten.

Ifølge organisationen Danmarks Almene Boliger er der lige nu 1800 ledige almene boliger på landsplan.

Ifølge KL-formanden bør reglerne suspenderes, når det gælder ukrainske flygtninge. Reglerne hører ikke hjemme i en krisesituation som den, vi står i nu, mener han.

- Der står jo ikke 20.000 tomme boliger og venter på indflyttere fra Ukraine. Især i byområder, hvor det kan være meget svært at finde boliger i forvejen, kan det være svært at finde boliger til ukrainere, siger Martin Damm.

- Det vil jo være helt vildt, hvis man i en kommune skal begynde at indkvartere folk på feltsenge i en idrætshal, hvis der er ledige boliger ovre på den anden side af gaden.

Men regeringen ser ikke behov for at ændre reglerne nu og her, siger udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund (S).

- For det første ved vi ikke, hvor mange der kommer. Derudover kan vi se, at mange af dem, der er kommet, søger til landområder, hvor de har venner og familier, siger han.

Flere end 10.000 ukrainere er ifølge Udlændingestyrelsen ankommet til Danmark, siden Rusland for knap fire uger siden indledte en krig med Ukraine.

Styrelsens status er blandt andet baseret på, at cirka 2000 ukrainere - inklusive børn - har søgt asyl i Danmark siden 24. februar. Det var første dag af den russiske invasion.

Regeringen venter, at der kan komme ”markant” flere end de 20.000 fordrevne ukrainere, som kommunerne hidtil har gjort plads til og planlagt efter.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.