Kontakttallet er steget fra 0,9 til 1,2 - epidemi i vækst

Der er grund til optimisme den kommende tid, selv om kontakttal tyder på en epidemi i vækst, mener Heunicke.

Artiklens øverste billede
Ifølge Magnus Heunicke er det forventet, hvad angår smitte, at epidemien er i vækst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kontakttallet er beregnet til 1,2, hvilket tyder på en epidemi i vækst. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter tirsdag.

Sidste uge var kontakttallet 1,0.

Når kontakttallet er 1,2, betyder det, at 10 coronasmittede i gennemsnit vil smitte 12 andre.

Ifølge Magnus Heunicke er det forventet, hvad angår smitte, at epidemien er i vækst.

- Men: Vi kan konstatere, at de høje smittetal ikke afspejler sig i indlæggelsestallene, primært på grund af omikron og revaccination.

- Derfor: grund til optimisme den kommende tid, skriver han.

Efter at coronavarianten omikron er blevet dominerende i Danmark, har de daglige smittetal været på himmelflugt. Men antallet af indlagte er ikke fulgt med i samme tempo.

Det giver ifølge fagkyndige - og altså også Magnus Heunicke - grund til optimisme.

Antallet af indlagte er 802, hvoraf 52 er på intensiv. For et år siden var der 817 coronasmittede indlagt på danske hospitaler. Heraf var 132 på intensiv.

Dengang var færre vaccineret mod virusset, og det var ikke omikron, som tyder på at give mere milde sygdomsforløb end andre varianter, der var dominerende.

Disse faktorer tyder på at være medvirkende til, at færre smittede er indlagt på intensiv.

Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet.

Tallet kan sige noget om, i hvilken retning pandemien går, men ikke hvor mange smittetilfælde der er.

Der er dog en stor usikkerhed forbundet med tallet, mener Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

Han mener, at kontakttallet, som Statens Serum Institut udregner, er behæftet med så stor usikkerhed, at det er svært at bruge i praksis.

Det er blandt andet svingende testmønstre, der giver meget usikkerhed om tallet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.