Udenlandske reaktioner på FE-sagen: »Det er helt ekstraordinært«

Fængslingen af FE-chef Lars Findsen trækker overskrifter internationalt.

Artiklens øverste billede
I Canada skriver The Canadian, at ”Dansk eks-chef for efterretningstjenesten er i politiets varetægt”. Derudover omtaler mediet de danske efterretningstjenester og FE-chef Lars Findsens fortid. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mandag er det kommet frem, at den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, har siddet fængslet siden den 8. december 2021 i forbindelse med en sigtelse for at have lækket dybt fortrolige oplysninger.

I alt fire personer er sigtet for brud på straffelovens §109 om at lække oplysninger fra efterretningstjenesterne, hvilket kan give op til 12 års fængsel. Mistanken drejer sig om en læk af fortrolige informationer til danske medier, og mindst otte journalister fra flere af disse medier er blevet kaldt til vidneafhøring.

Sagen er opsigtsvækkende, da den ikke alene involverer den øverste chef for FE, men også handler om forbrydelser mod staten, der kan give op til 12 års fængsel.

Mange udenlandske medier har taget den spektakulære sag op. Og udover at omtale fængslingen af FE-chefen bruger flere medier også spalteplads på at rekapitulere sagen om et hemmeligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA i 2020 om at opsnappe data fra kabler, der går gennem Danmark.

I Tyskland hæfter Deutsche Welle sig således ved, at der er tale om en sag, der involverer ”dybt fortroligt” materiale. Mediet skriver videre, at danske efterretningstjenester tidligere har været i søgelyset for et samarbejde med den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA om at spionere mod europæiske ledere og private danske borgere.

Norske Aftenposten har også de kritiske briller på. Mediet skriver, at sigtelsen ikke har været anvendt i over 40 år, og at sagen omhandler potentielt landsforræderi og spionage. Aftenposten har talt med en seniorforsker ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt, Nupi. Han vurderer, at sagen er uheldig for tilliden til Danmarks efterretningstjenester.

»At en fungerende efterretningschef bliver tiltalt eller arresteret, og at PET har aflyttet hans telefon, er helt ekstraordinært. Det er højt betroede mennesker. Jeg kan ikke mindes en sag af lignende dimensioner,« siger Karsten Friis fra Nupi.

Det internationale nyhedsbureau Reuters er ganske nøgtern i sin dækning af FE-sagen. Nyhedsbureauet fremlægger anklagepunkterne og nævner, at Lars Findsen har erklæret sin uskyld. Reuters kommer også kort ind på, at Findsen og fire andre blev suspenderet fra tjeneste i august 2020 i forbindelse med ”alvorlige” anklager. Suspenderingerne blev senere ophævet.

Franske News-24 skriver, at sagen indeholder en potentiel læk af tophemmelige oplysninger, og at FE-chef Lars Findsen har siddet ”bag tremmer” i en måned. News-24 skriver desuden, at det ikke vides om de dybt fortrolige informationer er blevet videregivet til en fremmed magt eller medier. Af artiklen fremgår også, at »Findsen og to andre efterretningsfolk blev fjernet fra sin post af forsvarsminister Trine Bramsen i 2020 efter endnu en skandale«.

FE-sagen fra sidste år får også spalteplads hos The Switzerland Times. Mediet skriver således, at Forsvarets Efterretningstjeneste samarbejdede med amerikanske NSA, og at en konsekvens af dette kan være, at amerikanske myndigheder uretmæssigt har fået informationer om danske statsborgere.

I Canada skriver The Canadian, at ”Dansk eks-chef for efterretningstjenesten i politiets varetægt”. Derudover omtaler mediet de danske efterretningstjenester og FE-chef Lars Findsens fortid.

Det russiske statstilknyttede medie RT, der har base i Moskva, skriver, at ”efterretningschef er arresteret for læk af tophemmeligt materiale”. Mediet går i dybden med sagskomplekset og nævner også FE-sagen fra 2020.

Forsvarsminister Trine Bramsen har efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn afvist at kommentere på, om den nye FE-sag kan skade Danmarks samarbejde med efterretningstjenester i udlandet.

En dommer i Københavns Byret besluttede mandag at forlænge varetægtsfængslingen af Lars Findsen frem til 4. februar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.