Grønland har sat smitterekord med over 500 nye coronatilfælde

Lørdag var der 504 nye coronatilfælde i Grønland det seneste døgn. Det er det højeste antal under epidemien.

Grønland registrerede lørdag det højeste antal nye coronatilfælde på et døgn under hele coronaepidemien, hvor 504 personer var testet positive for coronavirus.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Fredag blev der registreret 591 nye tilfælde, men det tal dækkede over to døgn.

- Der er således fortsat omfattende smittespredning, særligt i de større byer, men der ses nu også tiltagende smitte i flere byer og bygder, lød det fra Landslægeembedet i forbindelse med den nye smitteopgørelse ifølge Sermitsiaq.

På de grønlandske sygehuse er otte personer indlagt med coronavirus, hvoraf én er på intensivafdelingen.

Smitten er mest udbredt i Grønlands største by, Nuuk, hvor 307 af 504 tilfælde blev opdaget. I Nuuk befinder seks af de otte indlagte sig også.

De stigende coronatal har gjort, at der i løbet af januar er blevet indført flere restriktioner i Grønland.

5. januar blev det et krav, at alle borgere over 12 år skal vise coronapas, når de vil ind et sted, hvor der er offentlig adgang. Her er der ligeledes krav om mundbind, hvilket også gælder i den offentlige transport.

I offentlige lokaler må der også kun være halvdelen af det antal personer, som brandmyndigheder har godkendt lokalet til.

Restriktionerne gælder lige nu i 15 byer og bygder.

Coronavirus blev første gang registreret i Grønland 16. marts i 2020. Siden har i alt 4499 personer været smittet.

Kort inden årsskiftet til 2022 lød det fra Grønlands landslæge, Henrik L. Hansen, at ”der ikke er nogen tvivl om, at den nye omikronvariant er kommet til Grønland”.

Det fortalte han til mediet KNR og henviste til, at måden, smitten spredte sig på, viste ”meget tydeligt, at vi har at gøre med noget, som er noget mere smitsomt end det, vi har set tidligere”.

Hen over julen 2021 blev der registreret 114 nye coronatilfælde, og tallene er dermed kun steget siden.

Af de 56.588 personer, der bor i Grønland, er 67 procent færdigvaccineret med to vaccinestik.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.