Så mange har fået det tredje vaccinestik i Danmark

Over dobbelt så mange mennesker bliver dagligt revaccineret i forhold til for en uge siden, efter at sundhedsmyndighederne fremrykkede invitationerne for alle danskere over 40. Mere end en tredjedel af befolkningen har nu fået det tredje vaccinestik.

Artiklens øverste billede

Det går hurtigt fremad med sundhedsmyndighedernes mål om at få revaccineret så mange danskere som muligt med det tredje vaccinestik, efter at der tidligere på ugen blev skruet gevaldigt op for den daglige vaccinekapacitet grundet den stærkt stigende smitteudbredelse med omikron-varianten.

Regionerne har i samarbejde med de praktiserende læger, apoteker og øvrige private aktører opskaleret vaccinekapaciteten markant.

Ifølge Statens Serum Instituts (SSI) seneste opgørelse søndag har 83.982 borgere i Danmark det seneste døgn fået tredje stik med en vaccine mod covid-19. For en uge siden lå tallet på 35.798.

I alt er 1,97 mio. personer i Danmark nu blevet revaccineret, svarende til 33,5 procent af befolkningen.

Status for en uge siden var, at 1,17 mio. danskere havde fået det tredje stik, svarende til 20 procent af befolkningen. Dermed er ca. 800.000 flere danskere ifølge SSI’s opgørelse blevet revaccineret i løbet af den seneste uge.

SSI meddelte dog fredag i forbindelse med den daglige opdatering, at der mellem torsdag og fredag er blevet indlæst ca. 250.000 ekstra vaccinationer fra Det Danske Vaccinationsregister (DDV), som har manglet i SSI’s data siden den 29. november.

Det er ikke oplyst, hvordan disse ekstra vaccinationer fordeler sig mellem personer, der har fået første, andet og tredje stik. Jyllands-Posten har spurgt SSI om en opgørelse over, hvordan disse 250.000 vaccinationer fordeler sig.

Herunder kan det ses, hvor mange personer der har modtaget det tredje vaccinestik opgjort pr. kommune. Andelen er aktuelt højest på Samsø med 57,4 pct. af befolkningen, der er revaccineret, og lavest i Aalborg, hvor 27,6 pct. af befolkningen har fået det tredje stik.

Til sammenligning er 76,9 procent af befolkningen - eller lidt over 4,5 millioner danskere - færdigvaccinerede mod covid-19, hvilket vil sige, at de har fået mindst to stik.

Alle borgere over 18 år skal ifølge sundhedsmyndighederne tilbydes revaccination med det tredje stik, og invitationen skal komme senest 5,5 måned efter andet stik.

Gældende fra mandag gjorde sundhedsmyndighederne det dog muligt for alle over 40 år at få et tredje stik, når der er gået 4,5 måneder fra andet stik, altså en måned tidligere end før.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sagde i den forbindelse til Jyllands-Posten, at vaccinefremrykningen betyder, at op mod 1,5 millioner flere danskere kan nå at få det tredje stik inden nytår.

»Med fremrykningen kommer vi op på 3,5 millioner danskere, der forhåbentligt har fået tredje stik inden nytår. Det er ganske mange mennesker, men det er det, vi har vurderet, at der er brug for,« sagde Søren Brostrøm.

Der arbejdes ifølge Sundhedsstyrelsen på, at der kan vaccineres op mod 1 mio. borgere om ugen, og det er forventningen, at det mål kan nås allerede i uge 51. I den forgangne uge har den samlede kapacitet været på ca. 850.000, hvilket er en stigning fra 400.000 ugen før.

I takt med at de 1,3 mio. nye invitationer fra sidste uge bliver omsat til revaccinationer, vil der herefter være behov for en nedskalering af kapaciteten for at lande på et niveau, der afspejler efterspørgslen, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Forneden kan du beregne, hvornår kan forvente en invitation til revaccination.

Hvornår kan du få tredje stik?

Detaljer om beregneren

Personer over 18 år kan få tredje stik ca. 4,5 måneder (140 dage) efter andet stik. Det her viste resultat er kun vejledende, og der tages bl.a. forbehold for ændringer i vaccinationsplanen.

Du kan læse mere om revaccination på coronasmitte.dk. Beregneren er opdateret pr. 22. december 2021. Opdager du fejl, eller har du kommentarer til beregneren, er du velkommen til at kontakte os.

Kilde: Sundhedsstyrelsen | Udvikling: Boy Repenning


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.