Fortsæt til indhold
Indland

Underskuddet er blevet mindre hos Oneway Esport, og det viser, at virksomheden er levedygtig, mener direktør

Oneway Esport leverer igen røde tal, men det er ikke så stort som året forinden.

/ritzau/

Det viser, at virksomheden er levedygtig.

Sådan mener Lasse Holmgreen Jensen, direktør i Oneway Esport, efter firmaets regnskab har vist et underskud på 50.809 kr. før skat. Det foregående regnskab viste et minusresultat på 111.405 kroner.

Oneway Esport udvikler undervisningsmaterialer til skoler og foreninger med fokus på læring, kompetenceudvikling og trivsel. Man kan bl.a. købe en vest og bolde, som man kan kaste på hinanden eller et sæt calloutkort.

»Vi er en virksomhed, som gerne vil bruge pengene, så derfor skal regnskabet ca. gå i nul. Vi afskriver nogle ting over de næste år, og det er årsagen til underskuddet,« siger Lasse Holmgreen Jensen.

Virksomheden blev stiftet i 2019.

»Alle vores penge skal de første fem år gå til at vækste. Jeg snakkede med revisoren om, at han nok ikke kommer til at opleve andre være lige så glade for et underskud som os. Vi skulle helst ikke have penge stående, som vi skulle aflevere til skattefar.«

»Vi kan se, at vores kunder er meget glade for os. 100 pct. at vores kunder gentegner, så det er noget, som fungerer, og de er villige til at betale for.«

Oneway Esport har med det seneste års resultat en egenkapital på 362.015 kroner.