I Viborg Miniby dyrker pensionerede mænd en fælles håndværkerhobby: »Kl. 10.15 får vi formiddagskaffe og en lille skarp«
Ensomhed blandt enlige, ældre mænd er udbredt, fortæller ensomhedsforsker. I Viborg Miniby har mandlige seniorer opbygget et fællesskab, der holder både ensomhed og kedsomhed på afstand.
»Vi har særligt én ting til fælles her i vores værksted: Vi har den samme hårfarve,« griner den tidligere murer og 77-årige Georg Dalberg, mens han kigger rundt på sine jævnaldrende, gråhårede kammerater.
Iført sorte arbejdsbukser står han midt i værkstedet i Viborg Miniby. Her mødes en flok pensionerede mænd – og én kvinde, 89-årige Karen Pedersen –…