Mette Frederiksen talte hårdt til uvaccinerede. Det kan skubbe dem væk, siger professor
Professor Michael Bang Petersen har i Hope-projektet samlet viden om coronaadfærd og vaccineholdninger. Her fortæller han, hvordan man måske kan få flere til at tage vaccinen. Og hvorfor Mette Frederiksens ord ikke nødvendigvis hjælper.
Cirka 10 pct. af de danskere, der er indbudt til at få en vaccination imod coronavirus, har endnu ikke taget imod tilbuddet.
Det blev i høj grad dem, det handlede om, da der mandag aften blev holdt coronapressemøde om et formentligt snarligt comeback til coronapasset.
»I lever livet farligt,« sagde Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm.
»For alle jer, der…